Sommersang i Kirkeskoven

Datoer for sommersang i 2026 er tirsdag den 7. juli og torsdag den 13. august - begge dage kl. 18.30

 


Hver sommer samles vi til Sommersang i kirkeskoven i Mou

– en hyggelig tradition, hvor sognets to musikere spiller og synger for til fællessang under de grønne trækroner.

Arrangementet begynder kl. 18.30, men allerede inden da åbner Mou Spejdernes bod, hvor man kan købe kaffe og hjemmebag.

Der er også mulighed for at forsyne sig i pausen midtvejs.

Husk at tage et varmt tæppe med – og medbring gerne en stol, hvis du har mulighed for det.

Vi har et antal bænke og stole til rådighed, men de rækker ikke til alle.

Så glæd dig til stemningsfulde sommeraftner med sang, musik og fællesskab i den smukke kirkeskov.

.........................................


Sommersang i kirkeskoven i Mou arrangeres i fællesskab med Mou Spejderne.

 

 

Sommersang i Kirkeskoven
Margrethe Smedegaard og Ole Sloth

Find vej

Sommersang foregår i Kirkeskoven ved Mou Kirke, Dokkedalvej 10B, Mou, 9280 Storvorde