Kalender
Præstens klumme
DET ER SVÆRT AT FEJE BLADE SAMMEN I BLÆSEVEJR
”….Omsorg er ikke kun at løse hinandens problemer, det er lige så meget at bære hinandens byrder…”
Inden længe er efteråret over os. Først skal vi nyde den blå septemberhimmel med fuglesang over nyligt tilsåede marker. Senere kan vi over
vældes af de gyldne trætoppe, når bladende visner i et flammehav af farver. Derefter kommer løvfaldstiden. Alle bladende falder og blæser ind
i garager og kælderskakte eller lander som en tung dyne over græsset. Bladende lægger sig tungt på plænen og vi må fjerne dem, hvis de små græsstrå nedenunder skal kunne få luft og klare sig. Også i vores liv bliver det af og til løvfaldstid. Det, der før stod smukt og hang sammen i en
hed, kan visne og hvirvles om. Venskaber kan visne, og selv de tætteste familierelationer kan i stormvejr blæses fra hinanden.
I vores tanker kan det, der før hang så fint sammen, vores opfattelse af os selv og verden omkring os ruskes – så vi står tilbage som træet, der
har tabt sine blade. Sårbart står vi og spørger, hvad vi nu skal tænke og tro?
Som bladene i haven udenfor, kan den modgang og de udfordringer, måske tab, vi møder i livet lægge sig som en tung dyne over os – måske
ligefrem true med at kvæle glædens små spirer. Så kan vi pludselig få travlt med at rive blade sammen. Så kan vi pludselig få travlt med at løse
hinandens problemer. Måske vi nogle gange får lidt for travlt?
En ting er sikkert – det duer ikke at feje blade sammen i blæsevejr. I haven må vi først vente, til alle bladene er faldet og der bliver ro til at samle.
Det kan være på samme måde i livet. Når vi selv eller måske især vores kære taber bladene og mister modet, kan vi hurtigt få travlt med at feje
bladene sammen, fikse hinanden, løse problemerne, så vi kan hygge os igen. Men nogle ting må tage sin tid. Omsorg er ikke kun at løse
hinandens problemer, det er lige så meget at bære hinandens byrder. Jeg tror, at det er en vigtig påmindelse for mange af os. De fleste af os skal ikke lede særligt længe for at finde et menneske, der kæmper med noget. Og de fleste af os skal heller ikke lede længe efter trangen til at løse problemet. Men det er måske ikke alt i livet, der kan eller skal løses ved vores magt – der kan naturligvis være situationer, hvor det kræves af os, at vi handler og handler hurtigt – men ofte er det lige så afgørende, at vi mægter at holde ud med hinanden. For den ramte er det ofte mere værd, at nogen lytter, end at nogen kommer med en løsning.
Så lad os øve os i at holde ud med hinanden.
Vi fælder jo ikke træet i haven, fordi det taber bladene i efteråret. Vi ved, at det stadig gemmer spirekraften i sig. På samme måde kan vi
bære troen for hinanden – ved at give hinanden plads og tid til at tabe bladene en gang imellem – mens vi holder fast i det håb, at der nok skal
komme en dag, hvor der bliver ro til at feje bladene sammen igen – og så kan vi måske ligefrem hjælpes ad med at få lagt dem der, hvor de kan
gøde næste års blomster.
Så Glædelig Løvfaldstid, hvad end du er som træet, der er ved at miste bladene eller den, der står ved siden af og ser det.
Søren Thomsen,
Sognepræst
Følg os på Facebook og Instagram
Følg vores YouTube kanal
