30/03/2026 0 Kommentarer
Koncert - "Forår & Frihed - mod lysere tider".
Koncert - "Forår & Frihed - mod lysere tider".

Med sopran, violin og klaver præsenterer trioen et stemningsfuldt og varieret program med musik og numre der peger mod lys, fred og frihed. Og her møder velkendte melodier nye musikalske oplevelser i et koncertprogram, der bevæger sig mellem det lyriske, det lette og det mere strålende - med komponister som fx. Sebastian, Alberte, Gershwin, Brahms og Bernstein.
Entré: 50 kr. pr. person
Vel mødt!
Trio Ardente består af sopran Margrethe Smedegaard (som også er Mou Sogns kirkesanger), violinist Kasia Bis og pianist Natasha Kutsko Jensen. Trioen har sit udspring i den klassiske musiktradition, men skaber koncerter med stor bredde i repertoiret og en levende formidling, der gør musikken nærværende for publikum.
Med udgangspunkt i den klassiske sang- og kammermusik bevæger programmerne sig også ind i operette, valsetoner og andre stemningsfulde musikalske perler. Trio Ardente lægger vægt på den gode koncertoplevelse, hvor virtuositet, musikalitet og fortælling går hånd i hånd.
Kommentarer