Tak til klasse 0a på Mou skole!

 

Moses var en jødisk dreng. Hans forældre var slaver i Ægypten. Farao befalede at alle jødiske drenge skulle slås ihjel. Derfor gemte Moses´mor Moses i en sivkurv og sendte ham afsted på Nilens vand. Faraos egen datter, prinsessen, fandt Moses, da hun skulle ud at bade.

Prinsessen tog Moses med hjem til slottet og opdrog ham som sin egen søn. Moses storesøster skaffede ham sin egen mor som amme.

 

Her er nogle af pyramiderne, som de jødiske slaver var med til at bygge.

Da Moses blev voksen, så han en ægyptisk slavevogter, som piskede en af slaverne. Moses blev så rasende, at han slog til ham. Manden døde, og Moses blev bange og løb langt, langt væk. Her se I den døde slavevogter, som Moses begraver i sandet. Både solen og skyen græder.

Moses fik arbejde som fårehyrde. En dag så han en brændende busk, som ikke brændte helt op. Da han gik nærmere, viste det sig, at det var Gud, der ville snakke med ham. Moses fik besked om at gå tilbage til Farao. Gud ville hjælpe jøderne med at blive frie, og Moses skulle være Guds medhjælper. 

 

 

Det var svært at få Farao til at slippe jøderne fri. For at få ham til det, sendte Gud den ene plage over Ægypten efter den anden. Vandet blev til blod, så kom der myggesværme, frøer og bremser, kvægpest og bylder, fluer, hagl og græshopper. Hver eneste gang sagde Farao, at hvis bare Moses fik Gud til at fjerne plagen, så skulle de nok slippe fri. Men når plagen var væk, så sagde han: "Jeg mente det ikke!". 

Da det heller ikke hjalp med mørke, så sendte Gud den tiende plage, som var værst. Jøderne fik besked om at gøre sig klar til flugt. De skulle slagte et lam og smøre blod på dørkarmen, så ville dødens engel gå forbi deres huse. Alle andre, som ikke havde blod på døren, de fik besøg af dødens engel, som tog deres ældste søn i huset. Det var fordi, Farao havde dræbt jødernes drengebørn. Denne gang gav Farao besked om,  at de skulle forsvinde så hurtigt som muligt.

Senere fortrød Farao igen. Han ville hellere have slået dem ihjel! Han sendte sine soldater efter jøderne, som flygtede gennem ørkenen. Tilsidst kunne de ikke komme længere, for de stod ved havet! Men Gud bad Moses om at holde sin stav ud over havet, og det delte sig, så de kunne gå over på havbunden!

Da jøderne var kommet over, så lukkede havet sig igen over alle soldaterne, som var efter dem. Nu var jøderne endelig trygge for Farao. Men der ventede dem mange, mange flere oplevelser, før de kom frem til "Landet, der flød af mælk og honning." Det kan du læse mere om i en børnebibel.