Anne Juul, Mou

Af Ingrid Bundgaard 

Anne Juul er 44 år og gift med Hans Buus. Tilsammen har de fem børn. De bor i det gamle mejeri i Mou og har indrettet sig der, så de har plads nok og højt til loftet. For en del af os er Anne Juul særligt kendt fra hendes optræden på de skrå brædder, både i revyen og dilettanten, hvor hun frimodigt og med sikker stemme har givet mange numre.
For tiden holder hun pause fra det, fordi hun følger en lederuddannelse. 
Hun arbejder på Produktionsskolen i Aalborg og er afdelingsleder for Nørresundby-afdelingen, hvor man underviser elever, der har bestået deres 9. klasse og er fra 16 til 25 år. 
- Netop i dag, midt i februar, er et af værkstederne ved at lægge sidste hånd på et projekt, der skal ende med at blive en skulptur til Lindholm Kirke.
- “Alle værksteder har morgenmøder. Kunst- og designværkstedet har i den forløbne uge fået læst højt af bibelen. Det har dannet grundlaget for udarbejdelsen af et projekt til en skulptur. hvor en gammel gitterport skal udgøre materialet til skulpturen. Forlægget er blevet afleveret på smedeværkstedet, hvor det skal færdiggøres. Yderligere har holdet lavet malerier, der forestiller kristne symboler, som er blevet udstillet i Løvvangens Kirkecenter. 
Der har været stor interesse for billederne, og mange er blevet solgt. Også EDB-værkstedet er blevet involveret, da menighedsrådet gerne ville have nogle plakater. Det står EDB for. Lige nu fotograferer de og indsamler oplysninger som forlæg. Musikværkstedet rejser ud og spiller gospelmusik. De har blandt andet lige været i Solbjerg kirke og spille.
Menighedsrådets interesse har medført gode samtaler mellem elever og menighedsråd og præst. Præsten forærede dem en bibel, da han blev klar over, at de kun havde Det nye Testamente på skolen. De har været meget optaget af det, de unge”,
fortæller Anne Juul, som også kan oplyse, at de ind imellem har både en gruppe “satanister” og en gruppe kristne på samme værksted.
”Det er der ingen problemer med, men vi vil ikke have, at satanisterne missionerer på nogen måde. De snakker om deres måde at tro på, om egoismen, om kærligheden til sig selv. Vi svarer dem, at hvis vi voksne havde de samme værdier som dem, eller hvis det var dem, der bestemte, så ville de ikke bryde sig om at være på skolen. Og det kan de faktisk godt forstå.
- Vi har som sagt også ofte en gruppe kristne, som finder sammen, og jævnligt er der nogen, som spørger om de må mødes i middagspausen i et rum. Jeg ved ikke, hvad de gør - sidder og læser eller beder? Det må de gerne. Måske har de ikke turdet stå frem med det før.
Men satanisternes måde at se verden på, tolererer vi ikke, så hvis de ville bede om at holde møder, ville jeg sige nej.”

Din personlige holdning til kirken og kristendom?

”Jeg har ikke en kirkelig eller religiøs opdragelse. Jeg fandt selv ud af som barn at bede Fadervor. Jeg valgte at gå til spejder, da jeg var syv år, og det blev jeg ved med, til jeg gik i gymnasiet. Jeg havde vældig meget fornøjelse af det fællesskab. Den kristelige side havde jeg stor tryghed ved. Mine forældre synes ikke jeg skulle påvirkes af spejderne.”

Hvad med din tro på Gud?

”For mig har Gud altid været en selvfølge. Det har altid været en selvfølge, at der er noget som er større end mig, at det ikke er mig beskåret at forstå det. Det er helheden, der kan rumme mig, og ikke mig der kan rumme helheden. 
Jeg synes ikke, at bibelen er interessant på den måde, at man skal granske en hel masse i om, det er rigtigt, eller om tingene er foregået på akkurat den måde, Jeg tror, at bibelen er skrevet for, at vi skal fatte noget af det. Det er en hjæp til os, det er ikke en beskrivelse af, hvordan det virkelig er. 
Jeg venter heller ikke på, at Gud skal give mig et tegn på, at han er der. Jeg synes der er mange tegn hele livet igennem. Mange gange, man har fået hjælp.Jeg tror, der er en mening med ting. En sammenhæng.
Men jeg har en indstilling til nogle ting, som jeg ikke diskuterer med nogle, heller ikke om, hvad der står i biblen om det. F.eks. tror jeg på, at der er flere liv. Jeg går ikke til nadver, det har jeg aldrig gjort, det bryder jeg mig ikke om, det er for tæt på. Jeg kan sagtens sidde og nyde den rolige stund, selv om Hans og børnene går til alters. 
Men jeg synes, det var pragtfuldt at være med i Dokkedal kirke Skærtorsdag.” 

Så du kan bruge kirken?

“Fuldstændig, men det er meget upraktisk for mig om søndagen, fordi da har jeg og mine børn fri - og de synes ikke, det er for børn at gå i kirke. Vi var til en gudstjeneste i sommer i forbindelse med en familieferie med folkekirkeligt indhold, hvor der var et stort tegnebord for børn. Det var jo genialt, men ellers er det for lang tid for børn. Der skulle være noget i kirken, som var i tilknytning til børn.” 

Gudstjenestens form. Er den god? Hvordan er det at gå hjem efter gudstjenesten?

“Jeg synes, det er træls at man ikke kan synge med på salmerne, fordi der er sådan nogle høje tonearter. Men ellers kunne man godt synge lidt mere, være lidt mere med. Altså det er lidt dansk - også det med at skulle rejse sig op, og så kan dem, der kun kommer til barnedåb ikke finde ud af, hvornår de skal rejse sig. Det synes jeg er dumt. Der kan jeg så godt lide, at der ligger en “brugsanvisning”, der viser hvordan vi skal bære os ad.”
Men det vigtigste er nok, at det er et menneske, man har lyst til at komme og høre på. Altså præsten lægger jo tonen an på en eller anden måde. 
Der er forskellig slags genkendelse. Jeg kan godt lide at høre noget, jeg har hørt før. Jeg glæder mig altid til prædikenen. Jeg glæder mig sådan til at høre tingene fortalt, jeg bliver holdt lidt oppe. Det synes jeg, man bliver på en god måde. Jeg kan lide, når jeg kan høre, hvad præsten mener, hvordan han ser på det. Og jeg kan lide, når det bliver trukket helt ned på plan med Peter Plys og Æseldyret - og på den anden side, så også helt derop, hvor vi ikke er helt sikre, hvor vi skal strække os for at være med.” -
Det er dejligt, når man går derfra. Det er, som om man er sådan fyldt op. Jeg kan have fået ændret humøret og fået noget at tænke over. Og der er da mange temaer, som jeg kan huske og som jeg kan hente frem - også fra tidligere gudstjenester. Det gør ikke noget, hvis jeg ikke er enig, for så får jeg jo mere at vide, end jeg selv kunne have tænkt.”

Har gudstjenesten noget med dagligdagen at gøre?

“Gudstjenesten har meget med dagligdagen at gøre. Med hvordan man behandler andre og sit eget liv. Det er ikke løsrevet fra sammenhængen. Det er klart, at vi siger nogen større ord, end vi sådan går og siger til hinanden til daglig. Hvis man gjorde det, ville det jo blive fladt, men på den måde er kirken ikke løsrevet fra dagligdagen.”

Betyder fællesskabet i kirken noget, og tror du nogen holder sig tilbage fra fællesskabet?

”Ja, det betyder noget, men jeg kan også godt lide at være i fællesskabet udenom. Jeg er glad for vores “mad og tro”, og vi kunne også have nogen andre aftener, hvor der skulle synges og nogle flere foredragsaftener og nogle flere koncerter.
Jeg tror, nogen holder sig tilbage. Det er nok meget fordomme, der kan holde nogen tilbage. Jeg snakker med folk om at komme til “mad og tro”. De siger, at de vil gerne være med, men de kommer ikke. Der var en der spurgte, om jeg nu havde været til vækkelsesmøde. Folk har forskellige forestillinger. Jeg tror da, at Hans og jeg overrasker mange, for vi er jo ikke så mange på vores alder.” 

Synes du kirken skulle gøre sig mere synlig? Burde der nedlægges kirker?

“Vores kirke er da meget synlig, men det er måske fordi, jeg har øje på det. Det er hyggeligt, når kirkebladet kommer. Men jeg kan godt blive misundelig, når jeg ser, at andre har haft Lone Hertz og Steen Hildebrandt til at holde foredrag. 
Man kunne godt tage entre til en gospelkoncert for eksempel. Bare 25 kr. 
Kirken og skolen kunne slå sig sammen om nogen ting. Det er også underligt, at der ikke er noget spejderliv, der knytter sig til kirken.
Jeg synes ikke, der skal nedlægges kirker. Selvfølgelig hvis der ikke foregår noget som helst, og hvis der ingen kommer. Dokkedal kirke skal ikke nedlægges, det ville da være forfærdeligt.”

Hvad mener du om de unges forhold til andre religioner?

“Det er ikke så vigtigt for mig, om de tror på det ene eller det andet, bare de dog tror på, at der er noget, der er større end os. Mange unge tror jo på ingenting. Jeg tror, det er vigtigt i livet at tro, så må de for min skyld kalde det, hvad de vil,” 

var Anne Juuls sidste kommentar.